Isolering for fuld indblæsning
Indblæsning af granulater frem for opmuring eller udlægning af traditionel isolering er i fremgang i øjeblikket. Det skyldes ifølge Breinholm Gruppen ikke mindst, at indblæsning sikrer en langt mere effektiv arbejdsproces og materialeudnyttelse uden risiko for f.eks. kuldebroer.
Tekst af Martin Fogt Pollas Rønberg
Efterisolering i forbindelse med energirenoveringer udgør en stor del af byggeriets aktuelle aktivitet, og ikke mindst indblæsning af isoleringsgranulat frem for opmuring eller udlægning af isoleringsbatts er i fremgang. Det fortæller adm. direktør Per Verdi fra Breinholm Gruppen, som er totalleverandør af isoleringsmaterialer og teknologi, og som autoriserer et landsdækkende netværk af isolatører. Samtidig fungerer Breinholm Gruppen som teknisk rådgiver for bygherrer og arkitekter.
Mere effektiv isolering
- Indblæsning er kerneområdet i vores forretning. Årsagen til, at indblæsning efterhånden er blevet så stort i Danmark, er selvfølgelig erfaringsgrundlaget fra andre lande, hvor det har været den foretrukne måde at isolere på i årtier. Men det skyldes i lige så høj grad, at der er tale om en enklere og mere effektiv løsning end traditionel efterisolering med isoleringsmåtter og batts.
- Med den nyeste indblæsningsteknologi får du 100 % udnyttelse af isoleringsmaterialet uden spild på grund af fraskæringer. Samtidig undgås kuldebroer, fordi isoleringen fordeles over hele arealet uden revner og sprækker, men tværtimod slutter tæt og ligger sig som en jævn dyne af sne. Per Verdi fortsætter:
- De fleste rådgivere kigger udelukkende på materialernes isoleringsevne og skænker ikke udførelsen mange tanker, når de vælger isoleringsløsning. Men her er der faktisk store tidsbesparelser at hente ved indblæsning: Dels slipper du som udførende for at skulle slæbe batts op og ned ad trapper og for at skulle ud ufremkommelige steder i forhold til arbejdsstilling mv. Dels undgår du at skulle bruge tid på tilskæringer, hvor der altid er risiko for fejl. Og endelig skal du ikke forholde dig til spildmaterialer og affald, som skal indsamles og køres væk bagefter.
Afgørende med kvalitetssikring
Efterisolering af ældre huse og isolering af nybyggerier via indblæsning af isoleringsgranulat foregår ved, at granulatet, der består af små stykker isoleringsmateriale (som f.eks. stenuld, glasuld, papirisolering, EPS-kugler eller træfibre), blæses ind i konstruktioner eller ud over et loftareal. Den
første type indblæsning kaldes lukket indblæsning, mens den anden kaldes åben indblæsning, og især ved lukkede indblæsninger er det afgørende, at udførelsen kvalitetssikres, forklarer Per Verdi:
- Problemet er, at en forkert udført isolering i en lukket konstruktion næsten er umulig at rette op på. Vi ser desværre jævnligt eksempler på, at udførende ikke i tilstrækkelig grad sikrer sig, at de overholder producentens anvisninger for, hvor meget materiale, der skal indblæses og ved hvilket tryk til den enkelte type af konstruktion.
Arbejder på certificering
- Derfor arbejder vi også for at få indført en certificeringsordning herhjemme, ligesom dem der allerede eksisterer i Tyskland og Sverige, hvor udførende via efteruddannelse får den viden og knowhow, der skal til for at arbejde professionelt med indblæsning. Det er et emne, som hidtil ikke har tiltrukket sig den store opmærksomhed herhjemme, men med den stigende interesse for
indblæsning og de skærpede isoleringskrav, som indføres med det kommende bygningsreglement næste år, er det vigtigt at få styr på, understreger Per Verdi.
Breinholm Gruppen uddanner bl.a. selv isoleringsteknikere i henhold til den tyske certificering, ligesom firmaet samarbejder tæt med sin tyske papiruldsleverandør og Teknologisk Institut om bl.a.
kvalitetssikring og verificering af maskinparken til indblæsning.
- Vi samarbejder også tæt med ingeniørerne hos vores tyske leverandør, når vi f.eks. får forespørgsler om mulighederne for indblæsning i bevaringsværdige bygninger, hvor der ikke må ændres i bygningens udseende og konstruktion. Her findes der ingen trylleløsninger, men ofte kan vi alligevel finde et brugbart forslag til, hvordan vi kan udnytte de kubikcentimeter, der trods alt er til rådighed, pointerer Per Verdi til slut.